Akustisk regulering/ støjdæmpning

Lydregulering eller akustisk regulering omhandler de lydabsorberende og reflekte- rende foranstaltninger, der styrer et rums efterklangstid.
Den vil i første række være bestemt af overfladernes lydabsorberende egenskaber, jo højere absorption desto bedre dæmpes lyden (støjen) og jo kortere bliver efterklangstiden.

En flades lydabsorberende egenskaber karakteriseres ved absorptionskoefficienten, alfa-værdien, som altid vil ligge mellem 0 og 1. Absorptionskoefficient 0,8 betyder at 80% af den indfaldende lydefftekt absorberes ved en given frekvens.

Fig.2: Lydabsorptionskoefficient i.h.t. ISO/R/354. for Palsgaard elementer med 25 mm træbeton, dampbremse og 100 mm stenuld.

Træbeton med bagvedliggende mineraluld giver en usædvanlig høj og ensartet dæmpning, se fig. 2 og 3, specielt i det lavfrekvente område, som traditionelt er vanskeligt at dæmpe.
Fig.3: Lydabsorptionskoeffiecient i.h.t. ISO/R/354 for Palsgaard elementer med 25 mm træbeton, dampspærre og 200 mm stenuld.

Efterklangstiden i sekunder udregnes frekvensafhængigt efter Sabines formel:

T = 0,16 x V/A

hvor V er rummets volumen i m³ og A er rummets samlede absorption i m² -Sabine. Se eksempler i fig.4.

Ved at vælge beklædninger med god lydabsorption, som f.eks. træbeton med bagved liggende mineraluld ( eller f.eks. perforerede gipsplader), kan både tag- og facadeelementer udnyttes til lydregulering og støjdæmpning.

Luftlydisolering/ reduktionstal

Luftlydisolation omhandler lydgennemgangen mellem to rum og må ikke forveksles med den nævnte lydregulering, der vedrører akustikken i rummet. Den lydisolation som en bygningsdel yder (f.eks. lejlighedsskel eller facade) karakteriseres ved reduktionstallet R. Jo højere reduktionstal jo bedre isolerer konstruktionen mod luftlyd. Reduktionstallet R er afhængig af frekvensen. R vægtes i forhold til en frekvenskurve, hvor reduktionstallet aflæses ved 500 Hz, se fig. 5. Bygningsreglementet stiller alene krav til det vægtede reduktionstal målt i den færdige bygning, R´w. Dette er normalt lavere end det laboratoriemålte reduktionstal på grund af flanketransmission, luftlækager m.v. Netop derfor er det vigtigt at sikre lufttætte samlinger og anvende færrest mulige faste koblinger ved væggens tilslutning til f.eks. taget, se fig.6.

Bygningsreglementet stiller først og fremmest krav til reduktonstallet mellem selvstændige enheder i boliger, hoteller, plejeinstitutioner og mellem undervisningsrum.

I fig.7 er vist nogle typiske lydklasser for lette træbaserede komponenter. De viste niveauer for tag og facadekomponenter vil give den nødvendige sikring mod ekstern støj og kun i stærkt støjplagede områder, f.eks. med trafik- eller flystøj, kan det være aktuelt at foretage en særskilt vurdering.

I påkommende tilfælde kan forholdene forbedres betragteligt med et ekstra lag beklædning, f.eks af gipsplader.

Konstruktion	Reduktionstal R´w
Tage med ekstra lag gips	35-40 dB 40-45 dB + ca. 5 dB
Ydervægge	40 dB 40-45 dB
Skillevægge/ Lejlighedsskel	40-50 dB